Android-mobiler angrebet af virusSå har Android-styresystemet været udsat for sit første alvorlige virusangreb. Det er it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab, der advarer om, at flere mobile Android-enheder er blevet smittet med den såkaldte 'Trojan-SMS. AndroidOS. FakePlayer. a'-virus.Smitten er blevet overført til Android-mobilerne, fordi brugerne har hentet en tilsyneladende harmløs medieafspiller. Med programmet følger en lumsk lille datafil, som uden varsel begynder at afsende sms-beskeder til nogle særligt dyre numre, der kontrolleres af de it-kriminelle. Derved opstår pengestrømmen fra den uskyldige mobilbruger til de kriminelle. Kaspersky Lab forventer, at antallet af virusangreb på mobile enheder vil vokse eksplosivt i de kommende måneder og år. Der er efterhånden solgt enormt mange mobile enheder, og brugerne er ikke gode til at sikre mobilen mod angreb. Dermed er der opstået et kæmpe marked for hackerne. Kaspersky Lab er i lighed med flere andre antivirusfirmaer i fuld gang med at udvikle et antivirusprogram målrettet Android-enheder. Men firmaet opfordrer først og fremmest brugerne til at lægge særligt mærke til de tjenester, et program anmoder om at få adgang til ved installationen. Her kan hackerangrebet nemlig stoppes, inden det er kommet i gang. 10. august 2010, smartphoneguide.dk Flere mobilnyhederSe alle vores mobilnyheder i nyhedsoversigten.Se også vores smartphones prisguide. |
